home

ART COPENHAGEN OG KUNSTEN.NU PRÆSENTERER:
SCENEPROGRAM 2011

Oplev det spændende program på Balkonscenen. Lyt og tag del i debatten. Oplev DR's kunstquiz med Adrian Huges. Og bliv lokket ind i performancekunstnernes verden. Moderator: Matthias Hvass Borello, KUNSTEN.NU



FREDAG 16. SEPTEMBER


17.00 - 18.00 - Balkonscenen
DEBAT: Kunsten og fremtidsvisionerne
MØD: Jette Gejl (kunstner og næstformand for Kunstrådets billedkunstudvalg), Berit Anne Larsen (Statens Museum for Kunst),
Christian Kobbernagel (phd, SDU/DREAM).

Debatten tager udgangspunkt i den marginale rolle, som billedkunsten spiller for tidens unge kulturbrugere herhjemme. Hvis vi skal have de unge gjort interesserede i kunsten og vore kunstinstitutioner, lader det til at vi skal tænke hurtigt og nyt. Med repræsentanter fra kunstfeltet, den politiske arena, Kunstrådet og kunstinstitutionen forsøger vi at se fremad og indad. Hvad betyder det for vores kultur at billedkunsten bliver negliceret? Hvad kræver det af de involverede parter? Og hvor, hvordan og over for hvem kan vi gribe ind og ændre kunstens negative løbebane?

18.00 - 19.00 - RUNDVISNING: Kunstanmelder ved Politiken, Trine Ross, finder en håndfuld highlights. Deltagelse er gratis og tilmelding sker på Arrangørkontoret. Mødestedet er på Politiken Galleri stand, 34D. Der er 30 pladser pr. omvisning.

LØRDAG 17. SEPTEMBER

14.00-15.00 
RUNDVISNING: Kunstanmelder ved Politiken, Trine Ross, finder en håndfuld highlights. Deltagelse er gratis og tilmelding sker på Arrangørkontoret. Mødestedet er på Politiken Galleri stand, 34D. Der er 30 pladser pr. omvisning.

14.00-15.00 - Balkonscenen
DEBAT: Vores Kunst?
MØD: Charlotte Bagger Brandt, kurator og ejer af Råderum – mobilt kontor for samtidskunst og kunstekspert for ”Vores Kunst”, Kaspar Bonnén, deltagende kunstner i ”Vores Kunst”, Merete Paarup, Ildsjæl, ”Vores Kunst”.

Når kunsten opererer uden for kunstrummet og får plads i det offentlige rum, er der mange agendaer i spil. Lokale interesser kolliderer, kunsten får nye funktioner og sindene koger. Vores Kunst er et aktuelt eksempel på den tendens, og et projekt, der for første gang herhjemme forsøger at løse disse konflikter. Med DR og Statens Kunstfond i ryggen indbyder projektet offentligheden selv til at vælge kunsten i deres nærområde. Det rejser interessante spørgsmål omkring kunsten og dens folkelige kvaliteter og de indlejrede konflikter et sådan projekt igangsætter. Spørgsmålene lurer under overfladen: Hvad skal vi med kunsten i det offentlige rum? Og kan vi kontrollere eller forudse hvordan kunsten påvirker offentligheden?

15.00 - 16.00 - Balkonscenen
OPLEV: DRs kunstquiz med Adrian Hughes
MØD: Kunstnerne Gudrun Hasle og Jacob Borges mod DR Kunstklub-holdet med Rasmus F. Quistgaard og Nanna Mogensen.

DR Kunstklub afholder Kunstquizzen Live med Adrian Hughes som vært. To hold dyster mod hinanden om viden om kunst. Hovedsagligt ny kunst hentet fra udstillingerne i Forum.

Se mere om Kunstquizzen Live og DR Kunstklubs andre aktiviteter på www.dr.dk/kunst.

16.00 - 17.00 - Balkonscenen

TALK: Kunstneriske Intentioner
MØD: Christian Skovbjerg, kurator, og kunstneren John Kørner.

Med to centrale aktører i det offentlige rum, tager vi en snak om kunstneriske intentioner og den ofte problemfyldte modtagelse i offentligheden. Men også en snak om den samfundsdebaterende kunst, der formulerer det ildehørte og konfronterer normalen.

SØNDAG 18. SEPTEMBER

12.00 - 13.00 - RUNDVISNING: Kunstanmelder ved Politiken, Trine Ross, finder en håndfuld highligst. Deltagelse er gratis og tilmelding sker ved Arrangørekontoret. Mødestedet er på Politikens Galleris stand, 34D. Der er 30 pladser pr. omvisning.

13.00 – 14.00 - Balkonscenen

OPLEV: DRs Kunstquiz med Adrian Hughes
MØD: Galleristerne Patricia Asbæk fra Martin Askbæk Gallery og Toke Lykkeberg fra IMO mod kunstkritiker Trine Ross og radiovært Tore Leifer.

DR Kunstklub afholder Kunstquizzen Live med Adrian Hughes som vært. To hold dyster mod hinanden om viden om kunst. Hovedsagligt ny kunst hentet fra udstillingerne i Forum.

Se mere om Kunstquizzen Live og DR Kunstklubs andre aktiviteter på www.dr.dk/kunst.

14.00-15.00 - Balkonscenen

DEBAT: Performance nu!
MØD: Camilla Jalving, kunstskribent og -anmelder, professor og kunstner Bjørn Nørgaard, teateranmelder Monna Dithmer og Henrik Vestergaard, kunstner og initiativtager til performancerækken ”Samtalekøkken”

Performancekunsten er over os, og enhver institution med respekt for sig selv har en performancefestival i dag. Men hvad er performancekunst i dag? Vil den i det hele taget noget nyt? Taler den til et særligt nutidigt publikum eller er den snarere udtryk for kunstens egne behov for at eksperimentere med grænserne? Sammen med aktører i feltet diskuterer vi performancekunsten anno 2011 og hvor den synes at bevæge sig hen.

15.30-17.00 - Balkonscenen
Performance:
Jette Hye Jin Mortensen (Danmark)
Stuart Lynch
(Australien)
Kingimars (Island)

ART COPENHAGEN og søndagens program afrundes med halvanden times performances af tre meget forskellige performere på den danske kunstscene lige nu:

Jette Hye Jin Mortensen er en ung, dansk og meget konceptuel performancekunstner, der udfordrer normer, former og ofte toner. Hendes performances har typisk et intellektuelt, medmenneskeligt og musikalsk udspring, og det gælder også for hendes performance her.

Australske Stuart Lynch leder til dagligt det danske Lynch Company og er et unikum på den danske performancescene. Med udgangspunkt i både skulptur, jazz-improvisationer, dans og den eksperimenterende performancetradition blander Lynch ofte kortene flere gange og grænserne opløses. 1 - 2 - 3 - det er performance!

Islandske Kingimars (Kristján Ingimarsson) har et projekt: Han vil forene verdens fjolser. Og det er i virkeligheden os allesammen. Vi skal følge trop og dyrke vores indre fjols, outsideren, vores indre modstandskraft, normbryderen. Og bare vent. Under parolen: "Fools of the world unite dot com" får han de fleste til at give op og gå med.

Sceneprogrammet er tilrettelagt i samarbejde med KUNSTEN.NU



14 - 16 SEPTEMBER 2012

i Forum Copenhagen


Fredag 16.00-20.00     Lør/Søndag 11.00-18.00

OPLEV MESSEN 2011




Se Art Copenhagen i billeder
 
Følg Art Copenhagen på Facebook

Samarbejdspartnere

Se Art Copenhagens samarbejdspartnere her

Vil du være sponsor på Art Copenhagen?

Kontakt salgs- og projektleder Henriette Dybkær på hdy@forumcopenhagen.dk - +45 32 47 20 83